Regler for kørsel med snekæder i Europa
Danmark
Kan benyttes under forudsætning af, at de ikke ødelægger vejene.
Frankrig
Må kun anvendes når vejen er dækket af sne eller is og på veje, hvor brug af snekæder er påbudt ved skiltning
Holland
Det er ikke tilladt at benytte snekæder.
Italien
Tilladt fra 15. november til 15. marts. Kan være påbudt ved skiltning.
I Val d'Aosta skal snekæder medbringes eller bilen skal være udstyret med vinterdæk 15.10- 15.04, afhængig af vejret kan perioden forlænges
Kroatien
Brug af snekæder eller vinterdæk er obligatorisk på isglatte veje og på veje dækket af over 5 cm sne. I regionerne Lika of Gorski Kotar skal snekæder medbringes i vinterhalvåret.
Det anbefales at medbringe vinterudstyr den 01.11-01.04
Liechtenstein
Alt efter vej- og vejrforhold kan brug af snekæder på visse bjergstrækninger være påbudt ved skiltning.
Luxembourg
Tilladt når vejen er dækket af et tykt lag sne
Norge
Den enkelte bilist skal sikre sig, at bilen kan køre i vintervejr. Der er et indirekte krav om, at personbilen skal medbringe et sæt snekæder ved kørsel i vintervejr.
Køretøjer med en totalvægt på over 3500 kg, skal i perioden 1. 11. til første mandag efter 2. påskedag medbringe snekæder. Trækker/ for vogn skal medbringe mindst 2½ par kæder, 2 par til trækhjulene og et ½ par til forhjul. Til trailere / anhængere skal det medbringes 1 par, monteret med i kæde på hver side.
> Se uddybende forklaring og illustration
Polen
Tilladt når vejen er dækket af is eller sne.
Schweiz
Brug af snekæder kan være påbudt ved skiltning. Påbudsskiltet vil nogle steder have en undertavle med påskriften "4 x 4 ausgenommen", hvilket betyder, at firehjulstrukne køretøjer ikke er omfattet af påbudet.
Slovakiet
Snekæder må kun benyttes, når vejen er dækket af et tykt lag sne.
På nogle bjergveje kan brug af snekæder være påbudt ved skiltning.
Slovenien
Tilladt hvis forholdene kræver det. Medbringelse af vinterudstyr er obligatorisk i perioden 15.11-15.03
Spanien
Kan være påbudt ved skiltning.
Det anbefales at medbringe snekæder ved bjergkørsel om vinteren.
Sverige
Kan benyttes under forudsætning af, at de ikke ødelægger vejene
Tjekkiet
Snekæder må kun benyttes, når vejen er dækket af et tykt lag sne.
Et skilt, hvor der med hvid skrift på blå baggrund står "SNEHOVÉRETEZY", betyder brug af snekæder anbefales.
Tyskland
Tilladt når vejen er snedækket, dog max 50km/t.
Ungarn
Tilladt når vejen er snedækket, dog max 50 km/t.
Østrig
Må kun anvendes når vejen er dækket af sne eller is. Brug af snekæder kan være påbudt ved skiltning.
Snekæderne skal være godkendt og svare til den østrigske typegodkendelse V5117.
__
Informationen er leveret af trafikken.dk